Salgs- og leveringsbetingelser
Gælder for køb hos TenkaTech af zip screens, markiser og tilknyttede ydelser (montage, service m.v.). Forbrugerkøb er reguleret af købeloven. Disse betingelser supplerer lovgivningen og kan ikke stille forbrugere ringere end loven.
Virksomhedsoplysninger
TenkaTech
CVR-nr.: 38129945
Adresse: Juliehøj 5, 7120 Vejle Øst, Danmark
E-mail: tariksalihovic@gmail.com
Definitioner
Varen: Zip screens/markiser inkl. tilbehør.
Specialmål: Varer fremstillet/tilskåret efter kundens individuelle mål/valg.
Montageydelse: Installation/opsætning udført af os eller vores samarbejdspartnere.
Tilbud, ordre & ordrebekræftelse
Tilbud er som udgangspunkt gyldige i 30 dage, medmindre andet fremgår.
Aftale er indgået, når du modtager skriftlig ordrebekræftelse.
Kontrollér ordrebekræftelsen (mål, farve, sideføring, motor/styring, tilbehør) og meddel straks evt. uoverensstemmelser.
Specialmål igangsættes først, når ordrebekræftelsen er godkendt.
Priser, betaling & ejendomsforbehold
Alle priser er i DKK inkl. moms, medmindre andet er angivet. Leverings- og evt. montagepriser oplyses særskilt.
Betaling sker iht. ordrebekræftelsen. Vi kan kræve forudbetaling ved specialmål.
Ved forsinket betaling kan der pålægges lovlige rykkergebyrer og morarente.
Ejendomsforbehold: Varen forbliver vores, indtil fuld betaling er modtaget.
Levering, risikoovergang & modtagelseskontrol
Forventet leveringstid fremgår af ordrebekræftelsen og er vejledende. Højsæson og vejrlig kan påvirke tidsplanen.
Risikoen for varen overgår ved fysisk levering på aftalt adresse eller udlevering til kunden/transportør efter aftale.
Skader ved levering: Kontroller forsendelsen straks ved modtagelse. Er emballagen eller varen synligt beskadiget, skal du notere det på fragtbrevet/forsendelseskvitteringen og kontakte os inden 48 timer med fotos af skaden.
Ingen fortrydelses- eller returret
Alle vores varer produceres efter dine eksakte mål og ønsker. Derfor er de undtaget fortrydelsesretten, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3. Når første del af ordren er betalt og produktionen af din ordre igangsat, er købet bindende og kan ikke fortrydes. Vi modtager ikke returvarer.
Montageforudsætninger (hvis bestilt)
Kunden sørger for fri og sikker adgang, bæredygtigt underlag/fastgørelsesgrund, korrekt strømfremføring (medmindre andet er aftalt) samt at skjulte installationer/ledninger er oplyst.
Småjusteringer/indkøring kan være nødvendige efter første drift. El-arbejde udføres af autoriseret elektriker, hvis ikke inkluderet.
Aflevering sker som udgangspunkt håndværkerrengjort. Finrengøring/polering af glas m.v. er ikke inkluderet, medmindre aftalt.
Reklamationsret (defekte eller fejlleverede varer)
Du har 24 måneder reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl, der var til stede ved levering eller var under udvikling på leveringstidspunktet.
Sådan reklamerer du
- Kontakt os hurtigst muligt og senest to måneder efter, at du har opdaget fejlen.
- Send en e-mail til tariksalihovic@gmail.com med:
- Ordrenummer
- Beskrivelse af fejlen
- Fotos, der dokumenterer problemet
- Vi bekræfter modtagelsen inden for 5 hverdage og oplyser næste skridt (reparation, omlevering eller refundering).
Returnering ved godkendt reklamation
Vi fremsender en returlabel og dækker alle rimelige forsendelsesomkostninger.
Varen skal returneres forsvarligt emballeret.
Godkendes reklamationen, sender vi en ny vare, reparerer eller refunderer beløbet.
Bemærk: Reklamationsretten dækker ikke forhold, der skyldes forkert brug, manglende vedligehold, uautoriserede indgreb eller almindeligt forventeligt slid.
Korrekt brug, vejr & vedligehold
Følg drift- og vedligeholdelsesvejledninger. Zip screens/markiser er vejrbestandige, men ikke 100% vandtætte ved slagregn og må ikke betjenes med is/sne i skinner/dug.
Overhold angivne vindtolerancer; kør produktet op ved kraftig blæst/storm.
Rengør skånsomt (mildt sæbevand). Undgå højtryksrens direkte på dug/tætninger og skrappe kemikalier.
Garanti
Garantien er et frivilligt tillæg til din lovbestemte reklamationsret på 24 måneder og kan aldrig begrænse dine rettigheder efter købeloven.
| Komponent | Garantiperiode | Dækning |
|---|---|---|
| Aluminiumsprofiler/rammer | 3 år | Materiale- og fremstillingsfejl ved normal brug (ikke kosmetiske ridser/buler eller skader fra ydre påvirkninger). |
| Overfladebehandling (pulverlakeret) | 3 år | Væsentlig afskalning eller unormal misfarvning ved korrekt vedligehold. |
| Motor & styring | 3 år | Funktionsfejl pga. materiale- eller fremstillingsfejl. |
| Screen-dug/tekstiler | 2 år | Materiale- og fremstillingsfejl (ikke skader fra skarpe genstande, forkert rengøring eller is/sne-ophobning). |
| Fjernbetjeninger, sensorer, LED/tilbehør | 2 år | Materiale- og fremstillingsfejl. |
Vilkår: Garantien forudsætter korrekt montage, tilsigtet brug og almindelig vedligehold. Den dækker ikke fejl forårsaget af forkert installation, uautoriserede indgreb/reparationer, udefrakommende skader, ekstremt vejr/force majeure eller anvendelse uden for angivne grænser (vind, frost, slagregn m.v.). Mindre efterjusteringer/indkøring betragtes som normal vedligehold.
Sagsproces: Ved garantisag kontakt os med ordrenummer, beskrivelse samt fotos/video. Vi vurderer sagen hurtigt og aftaler praktisk afhjælpning (reparation, omlevering eller reservedele). Eventuelle hjælpeforanstaltninger som lift/stillads aftales konkret ud fra adgangsforhold.
Ansvarsbegrænsning
Vi erstatter ikke indirekte tab som følge af forsinkelse eller defekt, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Forsinkelse & force majeure
Ved forsinkelse meddeler vi hurtigst muligt ny forventet levering. Ingen af parterne er ansvarlige for manglende opfyldelse pga. forhold uden for rimelig kontrol (fx krig, strejke, epidemi, ekstreme vejrhændelser, leverandørsvigt, myndighedspåbud m.v.). Leveringsfrister forlænges tilsvarende.
B2B (erhvervskøb)
For erhvervskunder gælder købelovens regler om handelskøb. Fortrydelsesret gælder ikke, medmindre skriftligt aftalt. Reklamation skal ske uden ugrundet ophold. Ansvarsbegrænsninger og ejendomsforbehold gælder fuldt ud mellem erhvervsdrivende.
Personoplysninger
Behandling af persondata sker efter vores Privatlivspolitik med oplysninger om formål, hjemmel, opbevaring, modtagere og dine rettigheder.
Klager & udenretlig tvistløsning
Kan vi ikke sammen finde en løsning, kan forbrugere benytte det offentlige forbrugerklagesystem (Mæglingsteamet for Forbrugerklager/ Forbrugerklagenævnet) efter de gældende regler. Kontakt os altid først for at forsøge at løse sagen i mindelighed.
Lovvalg & værneting
Aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk ret. Tvister kan indbringes for de danske domstole efter ufravigelige regler.